Streger…

|

…af Ulla Thorup Nielsen…

BØRN OG KREATIVITET

november 7th, 2013

1997

Børnehaven Amagerhus

Ansættelse som tilkaldevikar og en periode i et vikariat.

Jeg havde prøvet at undervise børn i tegning hos AOF i Aalborg. Det springende punkt var, om de tegnede symbolsk efter hukommelsen, eller om de tegnede det, de så.

I børnehaven blev det blandt andet til nogle portrætter med fedtfarver, når jeg havde den kreative hobbytjans.

» CV

» Pædagogik, Struktur & Ledelse

Fokus på oplevelse eller problemstilling?

november 1st, 2012

Hvor ligger fokus i den fremstilling, du enten bliver præsenteret for, eller selv præsenterer?

Det er et spørgsmål om synsvinklen.

Det er nemmest at se det på den måde, en film er lavet.

Hvis filmen viser hele scenen hele tiden – så er det en objektiv beretning om en problemstilling, hvor ingen af personernes oplevelser / synsvinkler bliver tydelig beskrevet. Det er en fortælling om sammenhænge og problemstillinger.

Hvis filmen viser en af personernes synsfelt. For eksempel viser vandhanen, og vandet der løber ned i en elkedel, hvis det er en person, der er ved at hælde vand på en elkedel. Så har vi den persons synsvinkel. Ser det den person ser. Ikke andet. Så bliver det mere nærværende. Vi ser ikke andet og mere, end det personen selv ser. Sådan som det jo også er i det virkelige liv. Der ser vi jo heller ikke hele scenen. Det overblik får vi ikke. Vi ser kun det, der er indenfor vores eget synsfelt. Det at blive præsenteret for en andens synsfelt / -vinkel – giver en høj grad af indlevelse i den persons oplevelse.

Hvis vi skal overføre det på det forklarende og beskrivende – så skal man øve sig i at forklare og beskrive det, der er indenfor ens eget synsfelt, hvis man skal have “sig selv på banen”. Hvis det er ens egen oplevelse, der skal præsenteres. Det man får at vide, at andre ved og ser, skal sorteres fra.

Hvis det andre fortæller, at de ser, kommer til at fylde meget – så bliver der mindre plads til ens egen oplevede synsvinkel. Det man selv ser. Det der er indenfor ens eget synsfelt.

Hvis det handler om at placere en oplevelse i relation til en større sammenhæng, så skal man beskrive “hele scenen”. Hvordan det man selv oplevede hang sammen med de øvrige ting, der skete i sammenhængen.

Det der bliver præsenteret vil blive mere eller mindre oplevelsesbetonet, alt efter hvordan vægtningen er mellem det individuelle synsfelt – og beskrivelsen af scenen omkring oplevelsen. Er der stort fokus på scenen omkring, kommer den individuelle oplevelse mere til at fremstå som et case betonet eksempel i relation til den problemstilling, der karakteriserer scenen.

Billede set: Jo mere der bliver zoomet ind på nærbilleder – jo mere oplevelsesbetonet…

» “Historier” sælger bedre end ideer…

Noget for øjet…

juli 16th, 2012

Illustrationerne er lavet i tekstbehandling – og blev brugt som forsider på arbejdsmapper, da jeg arbejdede på botilbud for voksne udviklingshæmmede…

Rart med noget for øjet – i en travl og hektisk hverdag :)

Fra tekstdokument til billede…

Med PDF og Power Point:

» Fra tekstdokumenter til billedfiler…

Med OpenOffice.org Writer:

» Illustrationer lavet i tekstbehandling – udgivet som billeder…

Billedekunstneren – Lars Bonde…

januar 6th, 2012

Så et portræt af billedekunstneren Lars Bonde på TV-Nord…

Det var fantastik flot, det han lavede…

Se nogle af hans værker på:

» Lars Bondes image gallery…

» Om Lars Bonde på Galleri Wolfsens side…

» Om Lars Bonde – på Galleri Pi’s side…

Fotogen(er)…

januar 4th, 2012

Der ser jeg bleg ud…

Der vender næsen forkert…

Der falder lyset dumt…

Der ligner jeg en sinke…

Der er jeg bare en udflydende lyserød klat…

Der ser jeg naiv ud…

Det virker plat…

Hvorfor er der ikke nogen, der ligner – MIG?

Det må være fotografen…

Eller apparatet?

Det skal bare være sådan et –

– naturligt –

– seriøst –

– venligt –

– muntret –

– intelligent –

– præsentabelt…

Et…

Et – vellignende…

Ja – et vellignende billede…

Der ser jeg…

Det må altså være apparatet…

Eller fotografen?

:roll:

På stendiget – ved solnedgang…

december 9th, 2011

Stendiget bag den lokale kirke var mit yndede aftentursmål om sommeren, da jeg som studerende boede på kollegium.

Der var så dejligt at sidde og se solen gå ned.

Når jeg kiggede mig omkring, så sad der andre – der ligesom jeg – bare sad og nød solnedgangen.

Der var aldrig nogen, der talte højlydt. Det blev ved et stille og venligt smil – når der var øjenkontakt – eller man lige så stille passerede hinanden på vej til og fra – stendiget – der bag den lokale kirke.

Der var ligesom en stiltiende aftale om – at her var man stille – med sig selv – sine egne tanker – og solnedgangen…

…en anden solnedgang – et andet…

…den var også smuk – stille – og fredfyldt…

…men ikke helt det samme – som på stendiget – bag den lokale kirke…

…der var noget – særligt – ved den tid – og den plet…

Det kreative udtryk – og den ”rigtige” oplevelse…

august 28th, 2011

Kan det lade sig gøre at opleve noget ens?

Og kan det overhovedet lade sig gøre at finde ud af, om vi oplever noget ens?

I nogle perioder af mit liv har jeg tegnet og malet en hel del.

Det er dejligt at sætte farverne og stregerne sammen – og finde det udtryk, der passer til den oplevelse, eller det billede jeg har inden i mig.

I mine kreative streger er der plads til mine følelser, som jeg kan give farver – de varme, glade eller kolde farver.

I mine kreative streger kan jeg vælge de runde, de firkantede, de åbne – eller de lukkede.

Jeg kan lade de lukkede streger betyde tryghed – eller jeg kan lade dem betyde indespærret. Alt efter hvilke farver og andre ting jeg vælger at sætte dem sammen med.

Men mine kreative udtryk, er mine udtryk – for mine verdensbilleder og mine oplevelser.

Andre, der ser det, jeg har tegnet eller malet, vil måske kunne få en oplevelse ud af det.

Men den oplevelse er andres oplevelse af mine udtryk – ikke min oplevelse.

Mennesker vil nogle gange gerne være enige om opfattelsen af oplevelser.

Men det nærmeste, vi måske kommer enighed om opfattelsen af oplevelser, er – om det er godt, rart, skræmmende eller skidt.

Vi kan måske også blive enige om, om noget “giver” noget.

Jeg kan ikke styre, hvad andre skal få ud af at se mine kreative udtryk.

Jeg kan heller ikke bestemme, hvad der vil være den “rigtige” oplevelse.

Ligesom andre ikke kan styre, hvad der var min oplevelse, da jeg lavede mine kreative udtryk.

Ligesom andre ikke kan bestemme, om mine udtryk er de “rigtige” udtryk.

Når vi kommer til oplevelsen, så kommer de intellektuelle diskussioner om “rigtigt” og “forkert” – til kort.

Hvem har det “rigtige” billede af verden?

Hvem har den “rigtige” oplevelse af verden?

Nogen gange møder vi noget, der giver “genklang” i os.

Vi synes måske umiddelbart godt eller skidt om det, der giver “genklang” i os.

Alt efter om “klangen” erindrer os, og får os til at tænke på noget godt eller skidt.

Men “klangen” er vores egen.

Det, der gav “genklang”, havde nødvendigvis ikke til hensigt at vække “klangen” i os?

Tænkte måske slet ikke på os?

Vidste måske slet ikke, at vi eksisterede?

Anede måske slet ikke, at den “klang” det gav hos nogen andre – var en “klang”, der eksisterede i verden?

Den, der gav negativ “genklang” med sit billede – er måske meget rar?

Den, der gav positiv “genklang” med sit billede – er måske slet ikke særlig rar?

Og den, der er rar for nogen, er det måske ikke for andre?

For hvem kan være god og rar for alle?

Vores “klangbund” er vores egen – og den er unik.

Billeder af verden er unikke.

Oplevelser af verden er unikke.

Portrætter med oliepastel og fedtfarver

juni 12th, 2011

Oliepastel eller fedtfarver er helt fantastiske til portrætter. Det gode ved oliepastel er, at farvemætningen er så kraftig.

Jeg holder meget af det karakteristiske og “unaturlige” farvevalg – der fanger udstrålingen. Og der, synes jeg oliepastel, er god at arbejde med.

Katja – er et af mine yndlingsbilleder.

Her er farvelægningen meget tæt – og tegneteknisk brugte jeg en inddeling af billedet i felter, for at gå i detaljen med kompositionen. Billedet er lavet efter foto.

En mere levende og hurtig “streg” er brugt på billedet af børnehavebarnet. Det er lavet efter model, mens jeg arbejdede som pædagogmedhjælper. Her er der brugt enkel farvelægning, og papirets farve er ikke dækket. En anden måde at bruge farverne på – med et godt udtryk…

Se flere af mine billeder på Ullas Galleri

Peter Skjøtt

juni 12th, 2011

I mine unge dag gik jeg til tegneundervisning hos Peter Skjøtt. Han er den bedste underviser, jeg har haft.

Udover at være teknisk dygtig – har han en levende og smittende begejstring for sit fag.

Hos ham lærte jeg det basale om at fange “liv” i billeder – billeders rytmer – kroppens tyngde- og bevægelseslinier.

Teknisk lærte jeg at bruge geometriske figurer, til at se og forstå kroppens rummelighed.

Bor du i det nordjyske, og tænker på at lære eller genopfriske dine tegnefærdigheder – så prøv et kursus hos Peter Skjøtt – han er fantastisk…

Kreativitet og håndværk

juni 12th, 2011

Kreativitet og håndværk er to forskellige ting.

Håndværk handler om at kende sine værktøjer.

Kreativitet handler om at have skabende fantasi. At kunne tilføre et billede noget ekstra, udover det der ligger i en god håndværksmæssig udførelse.

Men kreativitet og håndværk er også to sider af samme sag. Jo bedre du kender dit håndværk – jo bedre kan du udtrykke din skabende fantasi.

Jeg har altid selv haft det sådan – at behovet for at lære noget mere håndværksmæssigt er opstået af sig selv, når jeg ikke kan udtrykke, det jeg gerne vil – med den håndværksmæssige viden og erfaring jeg allerede har.

Men jeg har også altid haft en begrænsning på hvor meget teknisk håndværk – jeg har kunnet kapere at lære ad gangen. For så mister jeg “letheden”, fantasien, og evnen til at få det mere livfulde frem i det jeg laver. Det bliver for “fortænkt” og stift. Og ikke særlig godt…